04 Dec

Sanselig Yin Yoga - Dyb December Ro

Torsdag den 4. december kl. 18.30-20.00
150 DKK

Sanselig Yin Yoga - Dyb december Ro

Essensen af Sanselig Yin Yoga - Dyb December Ro er at skabe et rum, hvor du kan sætte tempoet HELT ned, så du kan mærke roen, mærke efter, give slip og lytte til din indre stemme.

For at kunne håndtere de mange krav hverdagen stiller os, er det vigtigt at få ladet op, vigtigt at vi har rum til at mærke efter, hvad vi finder vigtigt i livet, hvad vi skal sige ja - og nej til !!

Skal vi mærke os selv,  er det afgørende, at vi søger ned i kroppen og ind i roen og stilheden (yin energi).

 

I december, hvor året går på hæld, ved du måske ligesom jeg, at du har brug for at sænke tempoet og vende opmærksomheden indad? 

 

Efter et efterår med aktivitet og en mere udadvendt energi, kalder vinteren – og vandelementet – os tilbage til ro, fordybelse og eftertanke. Naturen trækker sig tilbage, og det samme har vi brug for.

 

Måske mærker du, hvordan behovet for hvile, stilhed og indre næring bliver stærkere, mens verden omkring dig stadig summer af travlhed, gøremål og krav (yang-energi). Det kan være en udfordring at give plads til roen – men netop i vinteren er det så vigtigt.

 

Vandelementet minder os om at flyde med, give slip og have tillid til livets rytme. At stilheden og mørket ikke er tomhed, men grobund for noget nyt, der langsomt tager form under overfladen.

 

Du bliver guidet i en Sanselig Yin Yoga praksis, hvor du med blide flydende bevægelser og kortvarige stræk, nærer og smidiggør dit bindevæv, løsner spændinger og skaber et mere frit flow af energi i kroppen. Sanselig Yin yoga giver ro i både krop og sind og løsner op for spændinger og smerter. Vi slutter af med restorative yin stillinger eller Yoga Nidra, så du kan lande HELT i ro, lade op, give slip og bare VÆRE.

 

Alle kan deltage. Du behøver ikke have erfaring med yin yoga og det kræver ikke smidighed! Mænd er selvfølgelig også velkomne.

Du skal være fyldt 18 år. Du skal generelt være sund og rask. 
Ved tilmelding giver du samtykke til, at jeg må sende dig information via telefon/mail.

Begivenhed detaljer

Kølholt, Vardevej 263B i Skibet nær Vejle. Dørene åbnes kl 18.15.

Antal deltagere: Max 12

Tilmeldingsfrist: Torsdag den 20. november

Vigtige informationer: 

Kom i løstsiddende eller blødt tøj, du kan bevæge dig frit i.

Medbring gerne en flaske vand.

Undlad brug af parfume.

Tilmelding