Mange af os sidder meget ned i dagligdagen – ofte i en usund stilling – foran computeren, med nakken bøjet mod telefonen eller nedsunket i sofaen foran tv'et. Rent faktisk bevæger vi os slet ikke nok, og de bevægemønstre vi bruger, er ofte de samme. I løbet af en gennemsnitlig dag bruger vi kun op mod 30 % af de bevægelser, kroppen er i stand til.
Hvis du vil undgå ømhed, stivhed, smerter og skavanker og holde dig sund og rask, har du brug for at bevæge dig, så du kan få løsnet op for den stivhed, stagnerede energi og de smerter, der måske til tider melder sig i kroppen,
På denne workshop har du en unik mulighed for at opleve kombinationen af Sanselig Yin Yoga og BALLance, hvor nærende bevægelse er i centrum.
På workshoppen får du bevæget du hele kroppen igennem. Først under BALLance sessionen, hvor du ligger på specialudviklede bolde og får blødgjort muskelgrupper i nakken, skuldrene og ryggen. Dernæst i sanselige yin bevægelser, hvor du få næret dit bindevæv, dine sener og dine led.
Nu er det tid til at sætte dig selv i centrum – tid til selvforkælelse 🧡
I den første time guides du gennem en BALLance session. BALLance kan lindre smerter og ømhed i kroppen, særligt omkring ryg, skuldre og nakke. En BALLance session giver dig en dybdegående og velgørende massage. Stramme og stive områder i kroppen blødgøres og musklerne løsnes og giver dig afspænding og en større grad af mobilitet omkring rygsøjlen.
BALLance øvelserne kan forebygge fremtidige problemer i ryg, nakke og skuldre.
Efter BALLance sessionen holder vi en kort pause, hvor der serveres te, kaffe og lidt snack.
Efter pausen flytter vi fokus fra musklerne, der nu er bløde og eftergivelige, til kroppens yin væv, det vil sige bindevæv, sener og led.
Du guides i en Sanselig Yin Yoga praksis, hvor du kan give slip på de sidste spændinger og søge helt ned i dybden i kroppen og ind i roen.
Sanselig Yin Yoga er en rolig, meditativ, inderlig og sanselig praksis. Sanselig Yin Yoga er blide flydende bevægelser og kortvarige stræk, som nærer og smidiggør dit bindevæv, løsner spændinger og skaber et mere frit flow af energi i kroppen. I Sanselig Yin Yoga har vi fokus på at give efter i yin vævet under bevægelse og i stille stræk.
Sanselig Yin Yoga giver ro i både krop og sind og løsner op for spændinger og smerter, så du går fra workshoppen med fornyet energi og med dyb ro i krop og sind.
Du behøver ikke have erfaring med Sanselig Yin Yoga eller BALLance og det kræver ikke smidighed at deltage!
Mænd er selvfølgelig også velkomne.
Du skal være fyldt 18 år. Du skal generelt være sund og rask.
Ved tilmelding giver du samtykke til, at jeg må sende dig information via telefon/mail.
BALLance sessionen guides af Didde Høst Lundfold. Sanselig Yin Yoga guides af Rikke Høst Danielsen.
Kølholt, Vardevej 263B i Skibet nær Vejle
Antal deltagere: Max 12
Tilmeldingsfrist: Onsdag den 20. november.
Betaling: 375 kr indbetales på MobilePay 20821596 ved tilmelding
Vigtige informationer: Kom i yoga- eller løbebukser og tætsiddende bluse, da du under BALLance sessionen ligger på bolde.
Medbring gerne en flaske vand. Undlad brug af parfume.
BALLance frarådes: Ved akut diskusprolaps, ved osteoporose I SVÆR GRAD, ved implantat i rygsøjlen, ved afstivning i rygsøjlen, ved indtag af smertestillende medicin.
Se evt. mere information på ballancedanmark.dk
Er du i tvivl om BALLance er noget for dig, spørg din læge før tilmelding.