25 Apr

2 dages TRE® event på Himmelbjerggården i Ry

Lørdag den 25. april kl. 11.00-18.30 og søndag den 26. april kl. 9.00-15.00
2800 DKK

TRE® event med fokus på nærvær og fordybelse

Dette to dages event henvender sig til dig, der gerne vil afprøve TRE® metoden og genetablere kroppens naturlige evne til selvregulering og dermed øge din bevidsthed om at nære forbindelsen mellem krop og sind. TRE® eventet vil være en blanding af teori og TRE® i praksis. Du kommer til at lave TRE®-sessioner begge dage i  gruppen med tre erfarne TRE® providere.

Du kommer også til at praktisere meditation, Qigong og opleve Gongbad.

 

Tilmelding og pris:

2800 kr som betales ved tilmelding.

2300 kr Early Bird-rabat før 31/12-2025 (Anfør Earlybird i kommentarfeltet)

Din tilmelding er bindende.

 

Der er kun 16 pladser - så skynd dig at snuppe din plads!

 

Prisen er inklusiv aftensmad lørdag, morgenmad og sandwich til frokost søndag samt kaffe/te og snacks. Maden er vegansk.

Medbring dog madpakke til frokosten lørdag.

 

Helbredsskema

Ca en måned før eventet sender vi dig et helbredsskema, som vi vil bede dig udfylde. Skulle vi have uddybende spørgsmål til dine helbredsoplysninger, kontakter vi dig. Dine oplysninger behandles fortroligt og i overensstemmelse med regler for GDPR-lovgivningen.

 

På kurset får du:

Hvem kan deltage på dette TRE® Event?

Alle er velkomne til at deltage på vores TRE® event. Du kan både deltage, hvis du har lidt erfaring med TRE® metoden, og hvis det er helt nyt for dig. For den lidt mere erfarne TRE® udøver kan dette kursus bruges til at få ny erfaring, opleve TRE® i en større gruppe, få genopfrisket det teoretiske, og/eller få besvaret nogle spørgsmål. Vi anbefaler dog ikke gravide at deltage.

 

TRE® Metoden:

TRE® (Tension and Trauma Releasing Exercises) er traume- og stressforløsende øvelser og en kropslig vej til at opnå indre ro i krop og sind. TRE® indbefatter 7 øvelser, der aktiverer kroppens naturlige evne til at slippe stress, spændinger, smerter og traumer. Igennem øvelserne vil du opleve vibrationer (neurogen tremor), rystelser og blide bindevævsstræk, og efter øvelserne oplever de fleste en afslappende tilstand og velvære i kroppen.

 

Overnatning:

Du har mulighed for at booke overnatning på Himmelbjerggården.

Delt værelse 425 kr. pr. nat.

Enkeltværelse 850 kr pr. nat.

 

Book overnatning i kommentarfeltet ved tilmelding.

Sengelinned skal medbringes - eller kan lejes. Pris 175 kr. 

 

Medbring:

Yogamåtte, notesbog, tæpper, pude, hjemmesko/varme sokker (da huset er skofri zone). Kom i tøj, du kan bevæge dig i, og vigtigst af alt løse bukser.

 

TRE® providere

Louise Møldrup er fysioterapeut og TRE® provider fra TRE® Denmark. Hun er desuden ID- psykoterapeut og Naturterapeut.

 

Rikke Høst Danielsen er PSYCH-K® facilitator. Hun er TRE® provider fra TRE® Academy Denmark. Rikke er desuden Åndedrætsterapeut, Qigong- og Yin Yoga instruktør. 

 

Hanne Vesterager Madsen er lærer og driver selvstændig virksomhed som ID-psykoterapeut med over 20 års erfaring. Hun har undervist og superviseret på ID-Academy i 8 år og er TRE® provider fra TRE® Academy Denmark.

Begivenhed detaljer

Himmelbjerggården, Himmelbjergvej 11, 8680 Ry

Tilmelding